- Herlig efterår
- Holyhead Wales
- Brandsø og Indian Summer i oktober
- Bågø – og et dejligt stykke chokolade
- Helnæsbugten – det perfekte rovand
- Hvorfor havkajak?
- Lillebælt øtur
- Skønne Bøjden
- Bjørnø og Avernakø
- Evighedsfjorden Grønland
- Samsø
- Den Norske Skærgård
- En søndag på Rømø 13 m/s med vindstød af kuling
Lillebælt øtur
Denne juli eftermiddag stævner jeg ud fra havnen i Årøsund. Luften er 25 grader, høj solskin 5 – 6 m/s fra sydvest. Målet er Bågø. Der er lidt turbulens i vandet her i Årø Sund, hvor vandet bliver presset igennem sydfra. Nord om Årø forbi den lille holme Bastholm. Nu kan jeg se Bågø fyr. Jeg går i land nord for fyret for at få mig en dukkert i det dejlige varme vand. Ud for fyret er der pæne bølger. Ind i den lille havn, som i denne sommerferietid er fyldt med sejl- og motorbåde. Jeg indlogerer mig på campingpladsen bag havnen til den formidable pris af 20 kr. for en nat. I havnekiosken kan man købe proviant. Cykel kan lejes for 30 kr. Ved siden af kiosken er der en lukket solgård, hvor man kan sidde i læ og grille. Jeg går mig en aftentur ud til fiskehusene, som ligger ud til vandet øst for havnen, og bagefter en tur op i fyret. Flot vedligeholdt af Bågø fyrs venner, så husk at lægge de 10 kr. i kassen for besøget. Fra toppen er der en skøn udsigt over Lillebælt over mod Jylland, og til Assens med Torø og nordpå til Wedellsborg halvøen. Der er mange fotos og historier hængt op fra området. Den historie, der fanger mig mest, handler om de russere, der under 1. verdenskrig kom til Bågø. Sønderjylland var jo som bekendt tysk dengang. Alle våbenføre mænd – også de dansksindede var sendt til fronten. Som arbejdserstatning for disse, havde tyskerne sendt russiske krigsfanger til Sønderjylland for at arbejde på landet og i fabrikkerne. Der var sult, og livet var besværligt, så mange forsøgte at flygte til ”spisekammeret” på Fyn. Én af ruterne gik over Bågø. Fotos af de ”fartøjer”, der blev benyttet er imponerende. Men folk i Sønderjylland og her på Bågø hjalp russerne mod den fælles fjende – tyskerne. Som på andre af de danske småøer, fornemmer man hurtigt stilheden, og at livet her foregår i et langsommere tempo – dejligt. Se mere på www.baagoe.info
Næste morgen er der fortsat dejlig solskin. Vejrmelding på 1853 fortæller om 3 – 8 m/s fra vest og sydvest. Det er nu ikke helt ligegyldigt om det blæser 3 el. 8 m/s, når man sidder i en kajak midt i Bredningen med 10 km til land. Foreløbigt er vejret flot, så jeg går vest om Bågø og sætter kompaskursen dirkte mod østsiden af Brandsø (se også turberetningen her på siden ”Brandsø og Indian summer i oktober”). Efter knap 1½ time er jeg klar til at få formiddagskaffen i vandkanten her på dette dejlige sted. Stilheden er slående – helt fantastisk.
Men jeg må videre. Jeg har knap 20 km over åben vand til Fænø Kalv, hvor jeg regner med at indtage frokosten. Solen skinner stadig, men jeg kan se på himlen, at der er vejrforandring på vej fra vest. Det bliver efterhånden helt overskyet. Vejrudsigten meldte ikke noget om tordenbyger. Jeg håber den holder stik. Det er ikke rart at sidde her ude på det bredeste sted i Bredningen med 10 km til land, og der så driver en tordenbyge ind. Her kan jeg se Skamlingsbanken i det fjerne, og på Fynssiden skimtes slottet i bunden af Tybrind Vig. Ved Stenderup Hage begynder det at regne, og frokosten på Fænø Kalv bliver i regnvejr. Efter den lange strækning – knap 2½ time, smager maden ekstra godt. Herfra gennem Kolding Fjord til Kolding Kajak Klubs nye flotte klubhus. Et varmt bad og en kop kaffe venter. En herlig måde at bruge den første dag af min ferie.