Herlig efterår

Efter et fantastisk højtryksvejr her i oktober, kører jeg nu igennem skoven på Houens Odde ved Kolding. Regn og træernes blade, gør grusvejen fedtet. Jeg sætter i vandet kl. 16.45. Det blæser en ca 8 m/s fra sydvest, så jeg bestemmer mig til at ro forbi Kidholmene, og krydse Kolding Fjord over til Løver Odde. Spejderne har taget flydebroen op, så jeg må sætte i fra stranden. Forbi Kidholmene kan jeg nu mærke dønningerne fra Agtrupvig, og der er pæne store sidebølger. Der er nu opholdsvejr, og jeg kan se de sidste solstråler forsøger at nå gennem skydækket mod vest. Jeg går ind til Løver Odde og ro hen mod Paradisbugten.

Her på den primitive lejerplads nyder jeg den medbragte aftensmad og en kop varm kaffe – herligt. Jeg har fortsat ikke set ét eneste menneske på turen. Her inde fra stranden, hvor der er helt læ ser vandet fuldstændig roligt ud. Det er det jeg kalder ”fralandsvindens forbandelse”. Jeg har jo lige været der, og ved at der er pæne bølger. For at få lidt udfordring ror jeg nu lidt ind i Agtrupvig. Her er det blæst op, fordi en regnbyge er på vej, så der er dejlige modbølger, og vandet skyller ind over cockpittet. Jeg vender om, og sætter kurs direkte mod Kidholmene. På den måde får jeg nu pæne surfbølger ind bagfra. Efter 10 min. surfing står himmel og hav nu i ét. En meget kraftig regnbyge er nu lige over mig. Jeg holder op med at padle og lader mig drive med vinden ned mod Gudsø Vig.

Det er en helt fantastisk dejlig oplevelse at sidde her midt på vandet i den slags vejr. Min tørdragt gør sin virkning. Jeg er fuldstændig tør og varm indvendig. Når jeg ror, er jeg altid fuldt bevidst om den fare jeg udsætter mig selv for. Jeg kan flere forskellige redningsteknikker. Bliver jeg blæst i vandet, og min grøndlændervending svigter, kan jeg flere alternativer til at komme op i kajakken. Skulle alle svigte, vil vinden blæse mig i land ved Gudsø Vig. Jeg har også en mobiltelefon i et vandtæt etui. Jeg skriver dette, fordi sikkerhed giver tryghed, og tryghed giver mulighed for lidt større udfordringer og dermed lidt større oplevelser osv.

Der er nu gået et kvarter, og det regner fortsat kraftigt. Jeg begynder at ro i modvind og kraftig regne tilbage mod isætningsstedet. Det er herligt, at mærke at vandet pisker mod mit ansigt. Jeg mærker, jeg er til, og livet er herligt. Så jeg beslutter at ro en tur ind i Eltang Vig. Det er nu helt mørkt.

Da kajakken er læsset på bilen, nyder jeg i pandelampens skær den sidste del af aftensmaden. Hjemme igen har jeg et par arbejdsopgaver, der skal klares inden næste dag. Det går strygende. Endnu et bevis på, at når du bruger energi, skaber du ny energi.