Havkajak Fortsætter IPP 3 Norge

Varighed
4 dage
Forudsætninger
IPP2 eller tilsvarende
kr. 2995,-

Tema skærgård – Norge

IPP3 træning og turoplevelse til august 2025

Kombiner dit kursus med en dejlig turoplevelse. Dette kursus/tur afholdes i Mandal ikke langt fra Kristiansand. Mandal området har mange strande, selvom Sjøsanden er den mest kendte, findes der flere andre, sådan at man kan vælge strand efter vindforhold. Skærgården omkring Mandal er velegnet til havkajakture.

Kurset starter torsdag aften på campingplads i Mandal, her overnatter vi den første nat. De næste 1 – 2 nætter overnatter vi i Skærgården, hvor der findes rigtig mange dejlige lejrpladser. De fleste med adgang til “Das”.

Du sørger selv for at komme til Mandal. Når vi kender deltagerantallet, vil vi forsøge at koordinere evt. samkørsel. Med hurtigfærgen fra Hirtshals til Kristiansand tager overfarten kun 3 timer med afgang f.eks. torsdag kl. 12.15 er du let fremme i Mandal inden aften. Afgang søndag kl. 16.30 er du i Hirtshals først på aftenen.

Du sørger selv for overnatning og fortæring på turen. Der er allemandsret i Norge, så overnatning på de små Skærgårdsøer koster ikke noget. Se mere om campingpladsen her.

Kurset gennemføres som et IPP3 trænings kursus. Da vi har længere tid til rådighed end på et almindelig weekendkursus, bliver der god tid til at opleve den flotte skærgård ud for Mandal. IPP3 kursusindhold kan du se under Havkajak Fortsætter

Tilmeldingsfrist 1. juni. Dog er det således, at jo før du bestiller færgebillet, desto billigere er det. Se mere på www.colorline.dk .

Undervisere er IPP Instruktør 3 Oluf Brandt og IPP Instruktør 3 Bent K. Thomsen

Se kursusanbefaling

Ledige kursus datoer

Mandal, Norge

torsdag 14. august - søndag 17. august, 2025

Bestil dit havkajakkursus her

Kursusoversigt

"Jeg giver 10 ud af 10 og vil anbefale jeres kurser til enhver.
Det var et super kursus, der var veltilrettelagt, veldisponeret og velafviklet. I er begge to professionelle, erfarne, dygtige og tillidsvækkende personer. Man føler sig straks godt tilpas i jeres selskab og I formår at indgyde både tro, mod og motivation på at man kan klare udfordringerne. I har en meget behagelig og konstruktiv måde at undervise og formidle på - både i teorilokalet, på vandet og i jeres måde at give feedback på. I er et godt makkerpar, der supplerer hinanden. I har humor og I skaber en rar atmosfære som giver et perfekt læringsmiljø."
Hanne Neumann, Odense Havkajakklub
"I rammer det ideelle toppunkt mellem det kommercielle og de dygtige, glade amatører, der brænder for at formidle deres passion til andre."
Jesper Berth, Nyborg
"Også via de mails jeg sendte, kom der hurtige og præcise svar, og igen krydret med din passion for det at sejle havkajak. Det samme med informationsbreve - præcise - der er styr på tingene."
Paul Blond, Løsning
"Desuden var jeg overrasket over standarden af udstyret. Jeg synes hjemmeside, tilmelding, responstid, udstyr og afvikling af kursus har været i top."
Jesper Berth, Nyborg
"Jeg læste forskellige tilbud via internet - valget blev Trekantens Kajakskole - fordi jeg følte jeg her fik den bedste instruktion."
Jes Peter Jessen
"Det har været en fornøjelse, meget lærerigt og inspirerende at have jer som undervisere på kurset. Det har også givet mod på mere!"
Claus Tønder Jensen
"Men med stor empati og pædagogisk sans blev jeg så at sige "ført" igennem det hele - med en god blanding af omsorg, kompetence og humor."
Elin Skoven
"Jeg synes at informationen før kurset var yderst personlig og til topkarakterer og dejligt at det kunne lade sig gøre at komme med på kursus i juni da kurset i maj blev aflyst pga. corona. Jeg fandt kurset på nettet og troede at det var her min veninde var på kursus. Det var det så ikke. Men skønt sted at sejle kajak og med gode muligheder for at tilrettelægge i forhold til vind, som vi jo også gjorde. Perfekt vejr. Fuldstændig fantastisk instruktør. Michael er en yderst behagelig og dygtig, stille og rolig og tålmodig instruktør. Han skal ha top karakter!"
Connie Langvad