- Gavekort SUP eller havkajak
- Havkajak Fortsætter IPP 3 Norge Mandal
- Start din instruktør karriere her
- IPP 3 Fortsætter kursus havkajak
- IPP 3 Fortsætter kursus og tur Norge august 2023
- IPP 3 prøve i havkajak
- Anderledes rullekursus – få deltagere stort udbytte
- Prof udstyr til dig – vi bruger tørdragter til begynderkurser
- Havkajakkursus og tur Wales juni 2023
- IPP 4 kursus i Esbjerg
- BC Sea Kayak Leader forløb 2022 SKL – tidligere BCU 4 Star Sea Leader
- Lofoten Norge guidet havkajaktur
- Havkajak Fortsætter IPP 3+ Sverige Orust
- IPP Instruktør 2 kursus
- Begynder havkajakkursus i september og oktober er godt
- Havkajak begynder kurser afholdes på nogle af de smukkeste steder i Danmark
- Havkajakkursus på CampOne Holbæk Fjord
- Kursusanbefaling fra kursister
- Informationsmøde om havkajakture og havkajakuddannelse
- Vi støtter naturligvis Get Out Friluftsfestivalen – vind et havkajakkursus værdi kr. 2.200!
- Havkajakkursus gennem FOF maj 2017
- Lær grønlænderrul næste kursus 24. februar 2017
- Kanogrundkursus gennem FOF juni 2017
- EPP 3 Fortsætter havkajakkursus
- Ferie For Alle i Herning
- Vi ror havkajak hele vinteren.
- Outdoor messe Gram Slot 29. og 30. august 2015
- Opgradering af Instruktørteamet
- Bent K. Thomsen nu BCU 5 Star Leader Sea Kayak
- Fra cykeltur i skoven til havkajak på fjorden
- Havkajakkursus ved Flensborg Fjord
- Havkajakkursus på CampOne Bøjden Strand
- Samarbejde med Houens Odde Spejdercenter
Fra cykeltur i skoven til havkajak på fjorden
Hvad gør man, når man i en ”moden alder” er blevet glad for motion og udeliv, men samtidig oplever, at knæet ikke rigtig kan holde til mountainbiken eller de lange løbeture. Efter en længere genoptræning foreslog min fysioterapeut mig, at jeg skulle droppe cyklen og i stedet prøve en havkajak.
Nogen gange skal der ikke være så langt fra tanke til handling, så samme dag fik jeg meldt mig til et begynderkursus ved Trekantens Kajakskole et par weekender senere. Jeg var vist ved at være desperat for at komme i gang med noget nyt, så det var super flot service fra Bent K. Thomsens side, at jeg kunne komme med så hurtigt.
I slutningen af april sad jeg så i en kajak for første gang. Godt at starte i en svømmehal, så man kunne finde både balance og tryghed, inden den stod på 7 grader koldt vand ved Houens Odde ved Kolding Fjord. Trods temperaturen blev det en meget dejlig weekend med høj solskin og flot natur, vi kunne se fra vandet. Og weekenden gav præcis det, den skulle. Jeg fik en tryghed ved at færdes på vandet i en kajak, fik lært alt, hvad jeg havde brug for at kunne starte – alt om sikkerhed, manøvrering og udstyr. Det hele foregik i en dejlig atmosfære med en dygtig, rolig og behagelig instruktion fra Mikael Betzer. Og med et EPP2-bevis meldte jeg mig efterfølgende ind i Kolding Kajakklub.
Lige siden har havkajakken været min sport. Jeg har siden roret en til to gange om ugen via klubben og har deltaget i både dagsture og natteroning. Jeg har endda roet i og rullet igennem is på fjorden! Jeg ser den gode instruktion fra starten som meget vigtig. Det har gjort, at jeg har kunnet føle mig tryg ved kajakken, og har næsten kunnet få min kajak til at følge de øvrige i gruppen, også selv om bølgerne kommer uheldigt ind!
I efteråret fulgte jeg et EPP3-kursus med Bent og Mikael som instruktører. Super at lære noget mere om sporten og udfordre sig selv med bølger, rul og en bedre styring af kajakken. Det har også betydet, at jeg kan deltage i mange flere ture i regi af klubben. I efterårsferien bestod jeg EPP3-prøven.
Tak til Bent og Mikael for super instruktion og for mange gode ture i havkajakken. Jeg savner næsten ikke min mountainbike længere…
Søren Sønderby, Vejle